Der er stor fokus på CO2 i turistbranchen.

I de reviderede kriterier for 2022, er det obligatorisk, at Green Key virksomheder skal udarbejde CO2-beregninger. 

Green Key sekretariatet anbefaler at bruge Klimakompasset på Virksomhedguiden i forbindelse med kriterium 1.10, men  I kan også bruge det mere simple HCMI-værktøjet fx i forbindelse med ansøgning om Green Key. Begge værktøjer er gratis at benytte.

Guide til CO2-beregninger, som du kan hente her...hjælper med dette.

Vigtigt i forhold til udarbejdelse af guiden

Følgende har været vigtigt i forhold til arbejdet med nævnte guide
til CO2-beregninger:

  • Beregneren følger principperne for Greenhouse Gas Protocol (GHG) 
  • Beregneren må gerne kunne bruges til at sammenligne sig med andre brancher.
  • Det skal give mening at bruge beregneren, og den bør ikke være for kompliceret.
  • CO2-beregneren skal ikke bruges til at rate eller spille turistvirksomheder ud mod hinanden. CO2-beregneren skal først og fremmest have fokus på at skabe forbedringer på stedet. Turistvirksomheder har forskellige forudsætninger og kan være svære at sammenligne. Nogle ligger i gamle bygninger, mens andre er i helt nye, mens nogle udbyder mange faciliteter fx spa eller bespisning, hvor andre har et mere simpelt koncept.
  • På sigt bør det blive muligt at udarbejde nøgletal for området, som kan hjælpe medlemmerne.
  • Det skal undgås, at medlemmer eller turistvirksomheder får et afhængighedsforhold til en enkelt leverandør af beregningerne.
  • Beregneren skal ikke medføre store ekstra omkostninger for medlemmer.